21 dage i bøn - lignelsen om de betroede talenter

I forbindelse med 21 dage i bøn her i aalborg, var bibelteksten en af dagene - Matt. 25, 14-30.

Her læses der om de betroede talenter. og hvad står der egentlig i disse vers. Hvordan tolker og forstår vi teksten? eller mere præcist og vigtigt..Hvad siger siger jesus til os med disse vers?

Den klassiske tilgang fører os hurtigt ad den kendte vej...invester dine penge, evner og tid for Guds rige så skal du se løjer..!  Dette er fint, men der hoppes over vers 30, der sjælent forklares. Vers 30 indikerer fortabelsen og helvede eller i hvertfald en dom, på baggrund af vores "investeringer" af det gud har givet os. Men vores frelse skyldes en ting, - vores tro på kristus og vores tro alene!(og hans død og opstandelse på korset) intet andet. Så der kan kun være tale om at vers 30 refererer til en dom. Er dette tilfældet går dommens præmisser mod sammenhængen i de foregående vers om de ti brudepiger og den generelle forståelse af dette i bibelen. 

Men kan lignelsen betyde noget helt andet eller i hvert fald noget mere.

Ethvert menneskes historie er indrammet af to ting. Jesu død og opstandelse og Jesu genkomst. Om vi er kristne eller ej!  Alt starter og slutter med disse 2 begivenheder. Det vigtigste for enhver er at se hen mod Kristi genkomst. Vores liv handler om dette. Vi skal ikke skabe indholdet i vores liv, det er op til vores skaber, han har sat rammerne og givet os målet, - himlen.  LIGE PRÆCIST DETTE er temaet i fortællingen om de betroende talenter. Forstår vi dette vil vi læse beretningen, så det hele tager udgangspunkt i Gud og ikke os selv. Så handler det ikke om vores betroede evner men om det Gud skaber. 

Selve beretningen afsluttes i vers 29, med "mattæus lov", nemlig at:

"For enhver som har, til ham skal der gives, og han skal have i overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages som han har".

 Jvf. Matt 13 er enhver der har, dem der har set himmerrigets hemmeligheder, altså dem der vandrer med Gud. Og dem der ikke har, er dem der ikke har troen på Gud eller har handlet på det de har hørt.
Det giver mulighed for at læse beretningen om igen, nu med den forståelse at tjeneren der gemte sit talent er et billede på mennesker der ikke tager i mod Guds nåde og hans frelse. Så selv det lidt de har, vil de miste. Hvorimod vi som genfødte kristne har fået givet liv, og det er liv i overflod. Det vi har fået, bliver til mere når vi tjener Gud.

nogle tanker....flere kommer.

Ånd, Sjæl, Legeme

Går for tiden og tænker lidt på emnet, Mennesket skabelse med både Ånd, sjæl og legeme. Fantastisk stort at Gud har taget bolig i vores Ånd. Himmelens himle kan ikke rumme Gud men det kan det genfødte menneskets Ånd! At vi kan sige "Ske din vilje Gud", og ikke lade vores egenrådige sjæl tage styringen. Det er helliggørelse. Nedenståene artikel beskriver glimrende vigtigheden i dette. 



Af Jessie Penn-Lewis.
Som det er paapeget i Begyndelsen af Bogen her, er forklaringen over Sjælens Væsen og dens Forhold til Aanden og til Le gemet meget tydelig. Der siges: »Mennesket bestaar af 1) Aand, 2) Sjæl og 3) Legeme.

1) Aanden er Sædet for vor Gudbevidsthed, 2) Sjælen for vor Selvbevidsthed (Jeg'ets Tilværelsesbevidsthed) og 3) Legemet for vor Verdensbevidsthed.

I Aanden (den Troendes) bor Gud (Johs. 14,23). I Sjælen bor Selvet (Menneske Personlighed) (Matth. 10, 28). I Legemet bor Sanserne. (Rom. 8, 5-8).

Forskellen mellem Sjæl og Aand kan ikke tages alvorligt nok, thi det er Uklarheden paa dette Punkt, der gør det muligt for den Onde at vildlede mange Guds Børn.

Der findes Steder i Skriften, der tilsyneladende fremstiller »Sjæl« og »Aand« som et og det samme, men et nøjere Studium af Sammenhængen, samt Kendskab til kristne Erfaringer vil forklare Udtrykkene for den Tro ende, hvis Liv er naaet op imod Kristi Fyldes Alders Maal. En saadans Sjæl bliver gennemtrængt af Aanden, saa at de praktisk talt bliver eet.

»Gud er Aand! De, som tilbeder ham, maa tilbede i Aand...« sagde vor Frelser. Hvert Menneske har en Aand, selv om den er skilt fra Gud ved Faldet. Det er denne Aand, som ved Guds Ords Lys bliver antændt af Guds Aand og genfødt til Kristi Liv, saa Mennesket bliver »en ny Skabning«, »født paa ny« (Joh. 3, 3). Der er saaledes ikke i Menneskenaturen efter Faldet nogen »guddommelig Gnist«, men der er en falden Aand, skilt fra Gud, en Aand, som behøver en ny Fødsel for at kunne »leve for Gud«.

Dette er Kærnepunktet og af langt større Vigtighed end den akademiske Oplysning. Faldet og Nødvendig heden af en ny Fødsel gennem Jesu stedfortrædende Død kan aldrig blive et Spørgsmaal om »Synspunkter«, om hvilke man kan have »forskellige Meninger«. Enten er man født paa ny og har »Livet« i Gud, eller man er »død« i Vantro. Derfor sætter den Onde netop her alle Anstrengelser ind paa at bevare sin Indflydelse, og her er det, at de forskellige religiøse Retninger skiller sig.

Dr. Murray skriver: »Sjælen er Sædet for vor Selvbevidsthed. Den omfatter vore moralske og intellektuelle Evner, ogsaa Selvfølelse, Selvbestemmelse, Sind og Vilje. Adams Fald skete derved, at hans Sjæl eller »Jeg« skulde afgøre, om det vilde underordne sig Aanden og gennem den blive bundet til Gud og Hans Vilje, eller om hans Sjæl og Jeg vilde underordne sig Le gemet og give efter for det synliges Til lokkelser. Adams Sjæl forka stede Aandens Herredømme og blev Legemets Slave. Der for hed det om Mennesket, at det er »Kød« (1. Mos. 6, 3) og alle Sjælens Egenskaber er kødelige og beherskes af »Kødet«. 1. (Rom. 8, 7).

Dette kaster Lys over Spørgsmaalet »Hvad er Sjælskræfter?« Udvikling og Brug af Sjælskræfter er med andre Ord Udvik ling og Brug af alle Sjælens Evner i dens faldne Tilstand, uden Forbindelse med Gud, selv om det kan have Udseende af, at Kræfterne er fra Gud og i Hans Tjeneste. Virkelig aandelige Kristne maa mærke sig dette, thi Sjælskræfter har deres Udspring i Sjæ len, d. e. Selvet, og ikke i Aanden, hvilken hos de Troende er den Hellige Aands Bolig, og Gud udfører ikke sine Hensigter igennem disse, selv om Han bruger et indviet Menneskes Sjælsevner som Redskaber, hvorved Han aabenbarer sin guddomme lige Kraft i den Troendes Liv.

Murray siger: »Den største Fare, der truer Menig heden, saavelsom det enkelte Guds Barn, er Sjælens ubundne Virksomhed med dens Forstands- og Viljes kræfter; thi hos de fleste har Sjælelivet saa længe været det herskende, at de endog efter at have indviet deres Liv til Kristus, mener, at de selv maa virke for at føre deres Indvielse ud i Livet. Saa mægtigt og saa dybt skjult er dette »Jeg«, at selv naar Guds Børn lærer at tjene Gud, vil Kødet bestandig hævde sin Ret og vægre sig ved at lade Aanden re gere alene. Menneskets egne Anstrengelser vil kun hindre og kvæle Aanden. Det, som er begyndt i Aanden, kan let ende i »Kødet«.  

Bibelens mest skræmende budskab...Gud er god!

Denne video beskriver Evangeliets dybe budskab. 12 minutter hvor Paul Washer giver en fantastiskgennemgang af evangeliet og frelsen.  Gud er god - det er vi som mennesker ikke! 

Derfor har vi brug for evangeliet!

Domino anmelder Rob Bell´s bog - Love Wins...!

 Se anmeldelsen af Mikael Laursen

Følgende er min kommentar til Domino´s anmeldelse af Rob Bell´s nye bog "Love Wins"

Ekstremt trist...Så skete det igen med en anmeldelse af en Rob Bell bog. To ting er helt forkert..
For det første er det trist at et kristent magasin overhovedet vil bruge linjer på Rob Bell...(med mindre man advarer) For det andet kan en bog ikke være vigtig, hvis der er faldgrupper...(= forkert lære). At anmelderen ligefrem mener at Rob Bell, "må placeres inden for den evangelikale tros lejr."  gør det bestemt ikke bedre. Evangeliet om korset er stadigvæk det mest dyrebare vi har som mennesker, som kristne. Det skal ikke omskrives eller tolkes på en ny måde, til en ny generation for at give mening...Det gode gamle Evangelium bliver åbenbaret ved helligånden til menneskers frelse. Sådan har det altid været, Sådan vil det altid være. Rob står for noget meget andet end det! Desværre!

Evangeliet!

"Hvad består evangeliet af idag?"

Interessant spørgsmål.  Er de gode nyheder, det gamle evangelium blevet kedeligt eller umoderne? Har vi som kristne egentlig forstået hvor dybt og gennemgribende evangeliet er?

Det kan virke som om Frelsen og Evangeliet idag er blevet nogle begreber som vi ret hurtigt efterlader og forsøger at blive styrket igennem alt muligt andet. Vi skal være disciple, gøre andre til disciple, være relevante og vokse. Eller sagt på en anden måde: Evangeliet er kun til hedningerne, er vi først blevet frelst bevæger vi os videre til noget andet.

Men Sandheden er snarere at vi aldrig bliver færdige med evangeliet, vi vokser ikke fra det, og kommer i en situation hvor vi ikke længere har brug for det! Hver eneste dag må vi leve i det, mærke det, blive knust af det, blive opløftet af det og vandre i det. Bekende vore synder og dagligt leve i Jesu vundne retfærdighed. Gud har afsat hele evigheden til at vise os det fulde evangelium, - at Jesus døde for vore overtrædelser. Hvorfor skulle vi så afslutte denne åbenbaring allerede her på jorden.

John Piper om den emergente kirke...

Spændende og præcis kommentar af John Piper.

Vågn op...af T.B. Barrett.

Følgende tekst beskriver situationen for kirken i dag...

Det er en sikker kendsgerning nu som før at millioner af sjæle er indespærret i fortabelsens mørke. Millioner er på vej derhen, skarer omkring dig har ingen levende vished om deres synders forladelse og samfund med Gud ved troen på Jesus Kristus og hans hellige blod.

Mangfoldige som bekender sig til kristendommen, har bare en ydre føling med den, de har aldrig kendt dens kraft i deres hjerter, de deltager i møder og synger salmer, men det hele foregår bare mekanisk, noget liv i Gud ejer de ikke. Alle disse er på vej mod en evig fortabelse! Tal til dem, bed for dem, før dem til Jesus - så mange som du kan overtale med kærlige og alvorlige ord. Ansvaret hviler for en stor del på os hvis alle disse går fortabt.

Vi må alvorligt spørge os selv om vi har gjort hvad vi kan for at nå dem med livets ord. Ikke bare sådan henslængt - som om det hele ikke er så vigtigt! Nej, med kærlighedens brændende alvor. Tiden går! Snart er det for sent - og disse kostbare sjæle vil være i evigheden. Men hvor? Guds Ord er ikke forandret. Men satans list har gennem russelianernes tåbelige skrifter og andre skrifter udslynget den tanke blandt folk at der ingen evig fortabelse er.

Som strudsen borer sit hoved ned i sandet når den bliver forfulgt af sine fjender, således søger disse at indbilde sig at den gamle bog - Bibelen - har taget fejl, eller er blevet forvrænget, eller misfortolket, at Gud umuligt kan kaste mennesker i fortabelsen - og der ikke er nogen evig fortabelse, allermindst for sådanne som lever et skikkeligt og respektabel liv, sådanne som måske har vundet et navn i verden!

Satan ved meget vel at hvis han kan få folk til at tro at der ikke bliver nogen straf for synden på den anden side, allermindst en evig straf, så vil de fortsætte i hans tjeneste. Men ingen har med samme intensitet som Jesus selv advaret menneskene om den forestående dom. Han har i grunden talt mere om det helvede man bør sky end om den himmel man skal søge.

Det går ofte med sådanne som med en som til stadighed modarbejdede læren om den evige straf. Da han skulle dø, udbrød han: "Jeg føler helvedes luer samler sig om mig allerede nu!" Det er ingen tid at spilde. Bed om Åndsdåben, så du kan få kraft å vidne om sandheden, når Herren giver dig anledning til det. Han vil give visdom og nåde, så du går frem på den rette måde. Elsker du Jesus - elsker du døende menneskesjæle, så lys det hjørne op hvor du bor, før det er for sent.