tirsdag den 19. august 2008

Det normale kristenliv

Ja hvad er det? Et normalt kristenliv. Når man kigger rundt på mennesker der lever som kristne, er bekendende kristne osv. ser man jo mange måder at være det på. Det er der i udgangspunktet heller ikke noget galt i. Men samtidig er det vigtigt at vi ikke mister det rette fokus. I det normale kristne liv, handler det i bund og grund om 2 ting. For det første at elske og ære Jesus og leve det nye liv han gav til os for intet..For det andet at forvente hans genkomst. At vi dagligt håber på himlen og kristi genkomst. At leve i forventning er en ren troshandling, vi forventer han kommer om 2 timer eller om 17 år med samme overbevisning og ro…
Paulus skriver til menigheden i Thessalonika..kap 1 vers 9-10:
Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan i vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud. Og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.
Her ses de to søjler i det normale kristenliv…at tjene den levende og sande Gud. Og samtidig fra himlen vente Jesu genkomst. AMEN